Familiehold
Til dig, der gerne vil have det sjovt med dit barn, mens du understøtter og stimulerer dit barns motorik og sanser, kreativitet og musikalitet.
For fuld kraft hopper, drejer, danser og synger vi med nærvær mellem forældre og barn. Fokus i undervisningen er at understøtte dit barns udvikling. Som forældre inspireres du til leg og stimulation af sansemotorikken, og du får en større bevidsthed om, hvordan du skruer op og ned for dit barns energiniveau. Vi slutter med stille afspændingsøvelser.
Rammerne for undervisningen er enkle og klare og hjælper dit barn med at deltage og engagere sig på den måde, der passer bedst til dets personlighed.