Sådan tilmelder du dig

Klik på et hold for at se en detaljeret beskrivelse, herunder prisen for
de forskellige deltagertyper.
Klik på knappen ”Tilmeld” og indtast dine personlige oplysninger.

Du kan også tilmelde dig pr. telefon 70 22 21 09, pr. mail info@aftenskolerne.dk og få tilsendt et betalingslink til senere betaling.

Vores telefoner er åbne mandag-torsdag kl. 9.30-15.00, fredag 9:30-13:00.

Venteliste - tilmeld dig og få besked, hvis der bliver en ledig plads. Du kan tilmelde dig ventelister på flere hold (uden betaling), og vil høre fra os straks, hvis der bliver en ledig plads. Det er en stor fordel, hvis du husker at opgive telefonnummer, når du skriver dig på. Hvis ventelisterne er lange, prøver vi altid at oprette ekstra hold.

Praktisk info

Afmelding/tilbagebetaling

Hvis du skulle få behov for at skifte til et andet hold eller helt afmelde din plads og få kursusgebyret retur, skal dette ske senest 14 efter tilmelding og mindst 14 dage før holdstart ved at kontakte kontoret på info@aftenskolerne.dk eller 70 22 21 09. Efter dette tidspunkt er din tilmelding bindende, og tilbagebetaling kan normalt ikke finde sted. Dog vil vi altid forsøge at være imødekommende, hvis det kan lade sig gøre at finde en anden deltager til at overtage pladsen.
Hvis du på grund af sygdom eller andet fravær ikke kan deltage i en undervisningsgang, kan vi desværre ikke yde erstatningsgang/tilbagebetaling.

Lektioner

En lektion er 45 minutter.

Antal deltagere

Almene hold: ca. 12 deltagere i gennemsnit på holdene.

Hensyntagende specialhold (HS-hold): max. 8 deltagere.

Små hold - handicapundervisning - hensyntagende hold (HS)

Der gives forhøjet tilskud til personer, der er handicappede i forhold til undervisningsemnet og deltager på et HS-hold. For at være berettiget til forhøjet tilskud skal alle deltagere på denne type hold underskrive en tro- og loveerklæring, der samtidig dokumenterer, at du er bekendt med reglerne for deltagelse på denne type hold.

At være handicappet i forhold til undervisningsemnet betyder, at:
• undervisningen er målrettet til en særlig gruppe, der på grund af særlige omstændigheder ikke kan deltage på et almindeligt hold
• der kan være gener eller sygdomme, hvor det er nødvendigt, at underviseren tager særligt hensyn til deltageren

Nedsat betaling

Københavns Kommune giver et ekstra tilskud på 6 kr. pr. lektion til følgende grupper:
- arbejdsledige, som modtager dagpenge fra en A-kasse - gælder ikke barselsdagpenge
- SU-modtagere. Som dokumentation skal fremsendes SU-erklæring, der viser SU-modtagelse ved holdets startdato
- lærlinge/elever
- kontanthjælpsmodtagere
- pensionister (modtager folke- eller førtidspension)
- efterlønsmodtagere
Den nedsatte pris fremgår af tilmeldingssiden for hvert hold. Muligheden for at vælge den pågældende priskategori ved tilmelding åbnes, når du har indtastet en adresse i Københavns Kommune.
Vær opmærksom på, at kommunen kræver at vi indhenter og opbevarer dokumentation for det forsørgelsesgrundlag, der giver ret til det ekstra tilskud. Du skal derfor fremsende dokumentation til info@aftenskolerne.dk, f.eks. i form af screenshot af udbetalingsmeddelelse eller lignende.

Ratebetaling

Det er i undtagelsestilfælde muligt at betale deltagergebyret i rater.
Kontakt venligst kontoret på info@aftenskolerne.dk eller 70 22 21 09 for yderligere information.

Deltagere uden for Københavns Kommune

Deltagere, som ikke har bopæl i Københavns Kommune SKAL opgive det fulde cpr-nr. i henhold til Folkeoplysningslovens paragraf 43, stk. 5.

Betaling

Du kan betale med MobilePay eller betalingskort ved tilmelding. Hvis du vælger at få tilsendt en faktura, vil den indeholde et link til betaling med MobilePay eller kort. Hvis du har brug for i stedet at få en opkrævning med FIK-nummer eller en faktura udstedt til anden betaler end deltageren, skal du inden tilmelding kontakte kontoret på 70 22 21 09.

Fotografering

Du kan opleve, at vi på apa tager billeder, hvor du som deltager kan ses. Billeder vil kun blive brugt i apa's regi på f.eks. hjemmeside eller sociale medier. Inden vi fotograferer, spørger vi altid om din tilladelse og dit samtykke til, at billederne offentliggøres. Du kan til enhver tid vælge ikke at være med på billederne, ligesom du efterfølgende kan bede os om at fjerne evt. billeder, du er med på, hvis du fortryder din tilladelse.

Ferie

Sommerferie: uge 28,29,30,31
Efterårsferie: uge 42 (hvis ikke andet oplyses)
Juleferie: mellem jul og nytår
Vinterferie: uge 7 (hvis ikke andet oplyses)

Forbehold

apa tager forbehold for ændringer i undervisningsplanen, f.eks. skift af
underviser, udsættelse af kursusstart, flytning af undervisningssted m.m.
samt eventuelle trykfejl. I tilfælde af aflyst undervisningsgang vil du som
udgangspunkt blive tilbudt erstatningsgang, som i nogle tilfælde kan være en anden ugedag og et andet tidspunkt.

Hvis kurset/arrangementet efter holdstart må aflyses på grund af force majeure, bortfalder retten til erstatningsundervisning eller tilbagebetaling af kursusgebyr.

Parkering

Området omkring Øster Farimagsgade er grøn parkeringszone. 

Udover parkering i Øster Farimagsgade er det som regel muligt at finde parkering i Lundsgade, Upsalagade eller Stockholmsgade mod betaling. 

Barnevogns- og cykelparkering findes i gården. 

Når du er kommet igennem porten til Øster Farimagsgade 16 B skal du holde til højre. Længere fremme finder du barnevogns-og cykelparkering.

Indgangen til apa er gennem porten - indgang D.